, ,

Kurser forår 2018

Her er de kurser jeg tilbyder Mediernes Efteruddannelse. Ikke alle kommer med i kataloget, men så kan de måske holdes i en anden sammenhæng

Digitale udgivelser Indesign

Epub – den digitale bog der passer ind overalt

Når designet er færdig, og pdf’en er lavet i Indesign til den trykte bog, kommer ønsket tit om også at lave en ebog. Det giver ofte hovedbrud, fordi det er to vidt forskellige produkter og produktioner. Derfor er det vigtigt fra starten at tænke ebogen ind i planlægningen.

Ebogsformatet epub kan sættes til salg i IbooksStore, Saxo og flere andre steder.

Formatet egner sig bedst til romaner, biografier, og andre bøger hvor layoutet gerne må være fleksibelt, så det passer til mange forskellige skærmstørrelser.

Digital udgivelse af magasiner og coffee table books

Kom og brug en dag på de nye muligheder for e-publicering. På kurset lærer du at udgive digitale produktioner gennem Indesign. Enten som en digital bog eller som en app. Begge dele kan sættes til salg online, så dit magasin eller bog kan læses på blandt andet iPad. Vi prøver de forskellige formater og får styr på, hvad der skal bruges hvornår.

Et magasin sat op i InDesign kan nemt udgives digitalt som enten app, e-bog eller online publikation. Det kan også være den store, flotte “coffe table-book”, der skal have et liv i de digitale medier.

Webdesign

Adobe Experience Design: Legende let interaktivitet til webdesign

Adobe Expierence Design er Adobes helt nye  program til visualisering af designflow i idefasen. Programmet kan give dine digitale prototyper og skitser dynamik og liv ved at sætte interaktivitet på dine Photoshop- og Illustrator-grafikker. Adobe Experience Design er stadig under udvikling, men tilgængeligt i hele udviklingsfasen. Derfor er det allerede nu muligt at tilbyde dette kursus.

Brug Photoshop som webdesignprogram

Dette er  et designkursus med fokus på webdesign og usability. Det kan lyde lidt overraskende at bruge Photoshop, for programmet har traditionelt været brugt til billedbehandling, men er også blevet webdesignernes og -udviklernes foretrukne værktøj, fordi det kan levere målfast, pixelbaseret grafik.

På kurset lærer du at opbygge grafisk avancerede webdesigns ved hjælp af Photoshop.

Adobe Muse: Lav et website på en dag – helt uden kode

Muse er et webprogram som, alle kan bruge. I løbet af to kursusdage lærer du at lave et website i dit helt eget design. Lige fra ide og skitser til den færdigt udgivne hjemmeside. Uden risiko for at ramle ind i koder, du ikke forstår. Alt er indbygget i programmet – selv animationer, interaktivitet og webhotel, Og så passer det færdige site automatisk til både mobil, tablet og computer.

Muse er velegnet til produktion af mindre sites. Så skal du eller din kunde bruge et site med 5-10 statiske sider, er Muse et godt valg. Skal du derimod lave større sites, er WordPress eller et andet CMS-system mere egnet.

Produktion

Grafikerens drøm af et workflow – billigere, sjovere, hurtigere

Dette kursus kan spare dig, dine kolleger og samarbejdspartnere en bunke tid og besvær og begrænse irriterende fejl undervejs i den grafiske proces.

Vi tager udgangspunkt i grafikernes yndlingsværktøj Indesign og ser på, hvordan data kommer bedst muligt ind i systemet og videre til slutproduktion:

Underviseren, der selv har mange års erfaring fra branchen, deler ud af sine gode ideer til at optimere det grafiske workflow,  så du får tid til at det sjove, og det kedelige laver sig selv. Brug ‘en dag og spar to – om måneden …

Billeder

Brug Gif’ere som fortælleværktøj – animationer i Photoshop

GIF-formatet har levet og overlevet siden den første version af Photoshop og lagt pixels til et utal af hoppende kuverter og andre sjove ting på nettet og i mails. Og nu er gifferne på banen igen, efter at Facebook har gjort det muligt at fortælle historier ved brug af de små animationer fra webbens barndom. Det er sjældent pænt, men for det meste sjovt, og først og fremmest et godt fortælleværktøj.

Gifferne er lette at lave. De fungerer stort set på samme måde som den tegnefilm, man kan lave ved at tegne små tegninger på en notesblok og bladre hurtigt igennem den. Det går bare hurtigere her, fordi det foregår digitalt.

3D-visualisering: De oversete værktøjer i Photoshop og Illustrator

Lad dine illustrationer folde sig ud i alle tre dimensioner ved hjælp af 3D værktøjerne i Illustrator og Photoshop.

3D-visualiseringer kan fx bruges til at vise emballage, og skabe objekter der kan 3D printes. Men først og fremmest for at skabe illustrationer i 3D

Vigtigt for grafikere

Microsoft Word for grafikere – Det er næsten ligesom Indesign

Grafiker lær Word. Ikke som erstatning for Indesign men ethvert Indesignjob starter næsten altid i Word, og det er vigtigt at kundens manuskript er gjort klar til design.

Eller hvis kungne gerne vil have sit design i Word. Hvordan klarer vi den. På dette kursus bevæger vi os i fletet mellem Indesign og Word. Hvordan snakker de bedst sammen – begge veje.

Kurset bliver holdt med udgangspukt i Indesign. Vi skal finde lighederne så Word ikke bliver en så svær nød at knække

Spændende nyt:

Dronefoto for fotografer med dronebevis

Når dronebeviset er I hus, er det muligt og lovligt at fotografere med dronene. Men dronefoto er så anderledes end foto fra jorden. Hvad virker og hvad er kedeligt. Hvordan får man de gode billeder., Og hvordan klipper man en ordentligt film samme

Det er ikke nok at man er en god pilot man skal også være en god fotograf med sans for de nye billeder.

På kurset her gennemgår vi listen over gode apps og gennemgår gode vinkler til billeder.

Lær 3D-print og hop på den 3. industrielle revolution

Hver mand sin fabrik. Sådan bliver virkeligheden med 3D-printeren, som vil revolutionere måden, vi producerer fysiske genstande på. Produktionen kommer til at være hos slutbrugeren, som lige står og mangler en Margretheskål eller et par nye solbriller. Mulighederne er mange, og kompleksitet er ikke længere en begrænsning. Det er lige så let at fremstille et indviklet designermøbel som en rød klods. Printeren er ligeglad.

Journalistkurser

Pressehåndtering for nye kommunikatører

Er du ny ud i pressehåndtering, eller vil du gerne have opdateret dine redskaber og metoder, så er dette kursus for dig. Over to hele kursusdage vil du blive klogere på:

  • Hvordan du bedst kommer ud med dine budskaber i medierne
  • Hvordan du vinkler dine historier, så de bliver interessante at rapportere om
  • Hvordan du krisehåndterer, så du undgår, at negative begivenheder løber af sporet.

Ghettoen – berømt og berygtet

Sammen med … ser vi på de danske ghettoer i et nyere historisk perspektiv. Med udgangspunkt i mediedækningen de seneste år kigger vi nærmere på, hvorfor de udsatte boligområder har så blakket et images, og om det i virkeligheden er et større problem i medierne end i den virkelige verden. Vi skal også se nærmere på, hvad konsekvenserne er ved den konstante negative omtale.

Onlinekurser

Indesign starter – online

Bliv undervist online i Indesign – let og effektivt. Ingen transport. En traditionel kursusdag blier konverteret til 2 halve dage. Så er der tid til at træne og fordøje

Indesign er grafikerens foretrukne program, men bliver i højere grad og anvendt af andre faggrupper. Derfor er det også i denne kreds vigtigt at tilbyde begynderkurser i InDesign. Jeg vil tilbyde dem online. Det er effektivt.

Photoshop starter – online

Bliv undervist online i Photohop – let og effektivt. Ingen transport. En traditionel kursusdag blier konverteret til 4 halve dage. Så er der tid til at træne og fordøje.

Photoshop er de flestes foretrukne billedbehandlingsværktøj, og anvendes af mange faggrupper. Derfor er det også i denne kreds vigtigt at tilbyde begynderkurser i InDesign. Jeg vil tilbyde dem online. Det er effektivt.

Illustrator starter – online

Grafikerens yndlings-tegne-program. Lær det online. Er du grafiker og aldrig lige fået lært Illustrator fra bunden. Så er chancen her nu. Gælder også andre faggrupper. Man kommer langt i Indesign, men Illustrator har lidt flere gode tegne- og designværktøjer. Brug det til info-grafik.