Hvor store skal billeder være når de skal trykkes eller printes

[CLICK HERE FOR A ENGLISH VERSION – GOOGLE TRANSLATE]

Når jeg laver magasiner og bøger bliver jeg hele tiden spurgt om hvor store billeder skal være, når de skal trykkes. Jeg håber nedenstående vejledning kan kaste lidt lys over det for mine redaktionelle samarbejdspartnere.

Den korte version

De skal være 300 ppi. Det er den korte version. Det betyder at der skal være 300 pixel pr tomme (pixel per inch). Nogen gange også betegnet som dpi.

Hvis det bliver omregnet til centimeter i stedet for tommer, svarer det til 120 pixel pr cm

Sådan. Så skal et billede der skal være på en A4 forside på et magasin have minimum 2.520 pixel på den korte led og 3.600 pixel på den lange led – rundt regnet 9.000.000 pixel – altså et billede der skal tages af et 9 megapixel kamera.

En Iphone 4 har et 5 megapixel kamera og kan altså ikke lave et billede der er stort nok til en A4 side

En Iphone 6 har et 8 megapixel kamera og kan næsten matche en A4 side.Screenshot 2015-11-18 13.45.55

Find ud af billedets størrelse

Ovenstående dialogboks er fra Photoshop. Der kan jeg se størrelsen på billedet, hvis jeg vælger image-size i menuen. Fokuser på antal pixel og brug beregningen som jeg har skrevet ovenfor.

Har man ikke Photoshop kan man få oplysningen ved at markere billedet – ude i Finder/stifinder og bede om “vis info”.

Screenshot 2015-11-18 15.12.06

Her får jeg mange ting at vide om mit billede. Men også her, er det interessante tal, det der står under more info: Dimensions. Her er billedets størrelse nævnt i pixel.

Find billederne

Har du ikke selv fotograferet eller fået en fotograf til at tage billederne, skal du måske finde billederne på nettet. I første omgang bruger du nok Google som kilde. Husk at du kan filtrere din Google-søgning, så du kun ser billeder, der er store nok til det du skal bruge dem til (klik på “søgeværktøjer” og derefter “størrelse” og “større end” – og vælg så). Når du klikker, vises kun billeder i den størrelse eller større, end du har valgt.

screenshot-2016-11-26-12-23-23

Du kan se størrelsen på det enkelt billede, ved at køre musen hen over billedet. Så vises størrelsen i pixel:

screenshot-2016-11-26-12-28-47

Nu skal du klikke på billedet. Så får du dette frem:

screenshot-2016-11-26-12-41-03

Klik derefter på knappen der hedder “se billedet”. Det leder dig hen til originalbilledet, som du downloader til din computer.

Vær opmærksom på at du ikke nødvendigvis må bruge billedet. Du skal have tilladelse fra fotografen. Du kan dog filtrere din søgning på rettigheder inden du henter billeder. Vælg i fanen “Brugerrettigheder” punktet “Må anvendes”. Så viser Google kun billeder fra Wikipedia, Flickr og andre steder hvor brugeren har givet tilladelse til brug af billeder:

screenshot-2016-11-26-12-24-08

Det er dog stadig ikke sikkert du må bruge billederne. Du har ingen sikkerhed for at den der har uploadet billedenre har rettigheder til billederne. Ved at filtrere på denne måde udelukker du måske også billeder du faktisk må bruge: Pressebilleder mm.

Pak ikke billedet ind i Word eller mailen

Jeg modtager billeder på mange måder. Enten indlejret i en mail, importeret til Word sammen med en evt. artikel, vedhæftet en mail eller måske delt i Dropbox.

I nogle af metoderne bliver billederne nedskaleret og komprimeret automatisk. Så et billede, der var ok fra starten kan sagtens blive ødelagt på vejen. Pas på med at indlejere i mail og indlejre i tekstbehandlingsprogram. Send helst billeder som vedhæftet fil eller del i Dropbox – eller anden deling.

Er billedet først blevet skaleret ned, kan det ikke skaleres op igen. Det er sådan set ødelagt, og originalen skal findes.

Lidt om komprimering

Det er jo ikke det eneste parameter der er. Hvad hjælper det med en masse pixel, hvis billedet er uskarpt. Eller er blevet komprimeret helt vildt, så det er ødelagt.

Pas på med jpg. Jpg billeder bliver pakket sammen, så de ikke fylder så meget. Men bliver også ødelagt ved at blive pakket sammen. Så lad være med at pakke dem så kraftigt. Øverste billede er en jpg i god kvalitet og nederst i dårlig (komprimeret) kvalitet.
jpgmaxjpgmin

Så selvom der er pixel nok, lav en kvalitativ vurdering af billedet.

Store formater

Hvad så hvis man skal lave en poster der skal hænge på et stillads og være 20 gang 20 meter. Skal den også have 120 pixel pr cm.

Nej, heldigvis ikke. Gå tæt på sådan et billede og se hvor uskarpt det er på klods hold.

Og aviser der bliver trykt på noget groft papir eller noget der bare skal printes skal heller ikke have så mange pixel pr cm.

Aiver skal have cirka 200 pixel pr tomme (200 dpi) print skal have cirka 150 dpi.

Beregningen

Et billede på skærmen består af pixel og hver pixel kan rumme 16.711.680 forskellige farver. Det tal kommer frem fordi hver kanal (R G og B) kan rumme 256 farver (8bit = 2 i 8’ende) og 256*256*256=16.711.680  (læs det måske her)

Når man trykker skal man oversætte dette antal farver til 4 farver (vi trykker med CMYK – cyan, magenta, gul og sort)

Det kan lade sig gøre fordi øjet bliver snydt. Vi blander de 4 farver ved hjælp af prikker af forskellige størrelse

Jo tættere de prikker sidder sammen jo finere net og finere tryk får jeg.

Aviser trykker meget groft, så man næsten kan se prikkerne. Kunstbøger trykker så fint at man ikke kan se prikkerne med det blotte øje.

Pixel bliver oversat fra pixel til raster – derfor snakker man om rasterfinhed. En avis har en rasterfinhed på 40 linier en kunstbog på 80 linier. Det betyder at kunstbogen har 80 punkter (prikker) pr cm. De prikker kan have forskellig størrelse. Store røde prikker virker som mørkerød, små røde prikker virker som lyserød fordi man kan se papiret sammen med de små røde prikker.